close
Skrevet af Ditte Ydegaard
on april 05, 2018

WMO Ship1

"Med FirstAgenda har vi ikke længere behov for at mødes så tit. Derfor har vi skåret vores daglige morgenmøder ned til ét ugentligt." - Lars Christian Zøhner, CEO, World Marine Offshore A/S

World Marine Offshore A/S leverer logistikløsninger inden for offshore vind, olie og gas. Den hurtigt voksende virksomhed tæller nu cirka 150 medarbejdere, der arbejder med rederidrift verden over. Ledelsen på i alt 22 mand har siden oktober 2017 brugt FirstAgenda. Det har blandt andet betydet, at de nu kan nøjes med et ugentligt møde på 1,5 time i stedet for de daglige morgenmøder på mindst 30 minutter. I praksis sparer det alle mødedeltagere for en time hver eneste uge – og det er blot på ét af virksomhedens møder.


Lars Christian Zøhner & Assistant
Simpelt alternativ til forældede opgavelister

Ifølge CEO, Lars Christian Zøhner, har implementeringen af FirstAgenda ikke blot mindsket antallet af møder, men også hjulpet de enkelte afdelingschefer til mere struktur i hverdagen.

"Integrationen til Microsoft To-Do giver stor værdi for os. Vi kan uddelegere opgaver på mødet, som automatisk popper op på den enkeltes to-do liste, og det har effektiviseret vores arbejdsprocesser. FirstAgenda har et simpelt og smart alternativ til de håbløst forældede Excel-opgavelister, vi havde før."

Ud over at spare virksomheden for en masse tid på uproduktive møder, har FirstAgenda også forbedret medarbejdernes motivation til at udføre opgaver i hverdagen:

"FirstAgendas kobling med Outlook kalenderen og Microsoft To-do betyder, at alle medarbejdere altid har en opdateret to-do liste, som de kan tjekke af efterhånden som opgaverne færdiggøres. Tilfredsstillelsen i at kunne sætte et flueben booster arbejdslysten hos den enkelte, og det kan mærkes på produktiviteten.
 
Koordinering på tværs af lande og tidszoner

Med ansatte spredt ud over hele verden, foregår de fleste møder i World Marine Offshore via Skype. FirstAgenda er en brugervenlig fælles platform, som gør det nemt at gå tilbage og genopfriske beslutninger og detaljer fra møderne, uanset hvor medarbejderne befinder sig.

"Vi skalerer og bliver større, og det kræver koordinering på tværs af lande og tidszoner. Hvis det skal lykkes, har vi brug for styring. Den opgave udfylder FirstAgenda på en enkel måde, som alle kan være med på. Platformen er så simpel, at man umuligt kan gøre noget forkert."

Selvom hele ledelsen i World Marine Offshore sjældent mødes fysisk, har det været nemt at komme i gang med FirstAgenda.

"Implementeringen af platformen er gået let, og medarbejderne har kun positive ting at sige om den. Det sker da, at nogle tager blok og pen frem til møderne af gammel vane. Så siger vi andre, at det kan de godt lægge væk, for det er ikke nødvendigt."

 

HENT MØDE-PLATFORMEN

Assistant web app

New Call-to-action

Bedre mødevaner

Implementeringen af FirstAgenda har inspireret ledelsen i World Marine Offshore til at sætte fokus på virksomhedens mødekultur.

"FirstAgenda har fået os til at gentænke vores mødevaner. Vi har blandt andet tilføjet et afsnit om møder i vores Code of Conduct. Det har ændret vores kultur og sparet os for mange uproduktive møder."
 
FirstAgenda er en del af fremtidsplanen

Næste skridt for World Marine Offshore er at indføre FirstAgenda på bestyrelsesmøder. Her fremhæver Lars Christan Zøhner fordelen i at erstatte de traditionelle referater med smarte nøgleord i FirstAgenda.

"Vi bruger meget tid på at skrive referater på bestyrelsesmøder. Med FirstAgenda kan vi gå tilbage og høre præcis, hvad vi der blev sagt og slippe for at bruge tid på referatet."

Lars Christian Zøhner planlægger desuden at udbrede mødeværktøjet i flere dele af virksomheden.

"FirstAgenda kan erstatte salgsrapporter, som lige nu tager meget at sælgernes tid efter kundemøder. Desuden ser jeg en fordel i at bruge FirstAgenda på møder i de tekniske afdelinger, når de fordeler opgaverne mellem sig."
 
Automatisk opdaterede to-do lister

Lars Christian Zøhner anbefaler FirstAgenda til andre virksomheder, der har brug for opgavestyring med minimalt tidsforbrug.

For ledelsen i World Marine Offshore har implementeringen af FirstAgenda resulteret i en positiv udvikling:

"Vi er gået fra et mødeoutput på intet referat og nogle gange opgavelister til nu altid at have både referat og automatisk opdaterede to-do lister."

Fakta om WMO1

 

Vil du forbedre produktiviteten på din arbejdsplads? Læs mere om FirstAgenda eller hent platformen direkte i App Store

 

Start 30-day free trial

Læs også:

FirstAgenda nyheder

Sådan ændrede vi vores interne mødekultur

I FirstAgenda lever vi af at hjælpe andre mennesker med at effektivisere deres møder. Hver eneste dag deler vi flittigt ...

FirstAgenda nyheder

FirstAgenda frigiver mere tid til udsatte unge

Hos Base2 og Pædagogkompagniet er arbejdsgangen lettet med 70%, efter de er begyndt at bruge mødeplatformen FirstAgenda....

FirstAgenda nyheder

FirstAgenda kåret som Årets Spark af Microsoft

I januar hyldede Microsoft deres førende danske partnere til showet Microsoft Partner Awards 2019. FirstAgenda blev belø...